Sådan indretter du dit hjem efter skandinavisk forbillede

Sådan indretter du dit hjem efter skandinavisk forbillede

En af de mest populære måder at indrette sit hjem på i disse dage er inspireret af den skandinaviske indretning. Denne indretningsstil har for længst gået sin sejrsgang over det meste af verden med det unikke og minimalistiske look, som er som taget ud fra dine yndlings boligmagasiner og indretningsblogs.

Skandinavisk design fokuserer på enkelhed, funktionalitet og minimalisme. Siden 1950’erne hvor ideen om det skandinaviske design opstod, har det ansporet til en større bevidsthed om elegance og stil i hvert et hjem over det meste af verden. I denne artikel giver vi nogle brugbare tips og råd til, hvordan du bedst kan skabe en “rigtig” skandinavisk indretning i dit hjem, som ligner billederne fra Bo Bedre og de andre boligmagasiner! Når du har læst denne artikel vil du have en større viden om, hvordan du bedst kan indrette dit hjem i den smukke og minimalistiske skandinaviske stil.

Sørg for at den rigtige mængde lys falder ind i dit hjem

Lys i det skandinaviske hjemMan kunne være fristet til at tro, at folk i Island, Sverige, Danmark, Norge og Finland har et perfekt interiør og en smuk indretning, fordi de er gode til at sætte møbler og interiør sammen, som matcher på en stilfuld måde, og at det er derfor, den skandinaviske indretningsstil er blevet verdensberømt. En mere korrekt årsag skal nok findes i, at folk i Skandinavien går meget op i, at deres hjem modtager en korrekt mængde naturligt lys. Det er lysets påvirkning af rummet og indretningen, som er hemmeligheden bag charmen ved den unikke, skandinaviske indretning.

I Norden er der om vinteren kun 7 timer dagslys eller endnu mindre til rådighed. Dermed bliver det meget vigtigt, at den mængde lys, der er til rådighed, kan optimeres i dagtimerne. Derfor finder man, at der i den nordiske indretning er stort fokus på en luftig og let indretningsstil i lyse nuancer, som ikke suger lys til sig eller virker store og tunge i indretningen. Et godt tip til at optimere udnyttelsen af sollyset i hjemmet er ved at gøre brug af spejle til at reflektere lyset og få rummet til at se større ud. Samtidig finder man også et større fokus på en god naturlig belysing, som bedst facilites i form af store vinduer eller panoramavinduer, som kan dækkes af stilfulde gardiner af let stof som hør.

Lys i hjemmetNår det kommer til kunstig belysning, så er belysningen i de skandinaviske hjem indbegrebet af hygge. En standerlampe i hjørnet ved siden af din gyngestol. En arkitektlampe på skrivebordet. I nordisk indretning er den kunstige belysning fokuseret, og skyggerne fra belysningen accentuerer hjemmets indretning og grad hygge. Fokuseret belysning fra en standerlampe eller to i stuen er i de fleste tilfælde langt at foretrække frem for en loftslampe eller et lysstofrør!

I den nordiske indretning er brugen af stearinlys i stuen også enormt populær, og er sandsynligvis et levn fra dengang, elektriske lamper ikke var opfundet endnu. Levende lys tilfører et strejf af naturlighed i hjemmet med en blød og varm belysning og dansende skygger. Hvis du ønsker at tilføje et nostalgisk udtryk i din skandinaviske stue, kan du endda placere en gyngestol ved siden af stuebordet, hvor du kan læse dine yndlingsmagasiner, mens du gynger.

Brug innovative og funktionelle møbler

At indrette hjemmet i tråd med den nordiske minimalisme er gået hen og blevet en af de mest populære trends indenfor indretningsmoden. Møblernes design er både stilfulde og afslappede uden på noget tidspunkt at virke prangende eller bombastiske. Fordi der er fokus på lette og luftige møbler, så vil hjemmet typisk ikke føles overmøbleret, hvilket gør det nemmere at vedligeholde og gøre rent. Denne type møbler har også den fordel, at de kan få en lille stue til at føles større.

Wegner gyngestol til den skandinaviske indretningNår det kommer til selve møblerne i det nordiske hjem, så er det de rene linjer, som gør sig gældende. Det var også i 1950’erne, at mange af de helt store danske møbelklassikere så dagens lys og som sidenhen har spillet en afgørende rolle indenfor nordisk interiørdesign. Eksempler på sådanne møbler er de gode danske klassikere som den berømte Wegner gyngestol såvel som mange af de flotte designs fra Fredericia Furniture af eksempelvis Børge Mogensen.

Det skandinaviske interiør handler ikke kun om skønhed og et stilfuldt look, men i høj grad også om komfort og om praktisk anvendelig. Således er det vigtigt, at du overvejer funktionalitet og komfort, når du vælger dine møbler. Din bedstemors gamle gyngestol kan ofte afrunde indretningen i din stue, især hvis du giver den en ny farve efter behov.

Tekstur og farve er to vigtige faktorer i nordisk design. Tekstur henviser til, hvordan overfladen af en genstand føles og ser ud. Er teksturen “grovkornet” eller er den mere “finkornet”? Dette kunne for eksempel være teksturen i både dit tapet eller dit gulvtæppe. I skandinavisk interiør design er du ikke begrænset til blot visuelle elementer som minimalistiske linje og neutrale farve – du kan ofte også bestemme, hvordan rummet skal kunne “føles” ved at bruge tekstur. Hvis du besøger en lejlighed i svensk-nordisk design vil du bemærke, at nok er farverne blide, men de er også rige på tekstur – lige fra tæppet over lampeskærmen til tekstilerne på sofaen, gyngestolen og så videre. Et andet eksempel på et møbel med tekstur er en hvid gyngestol med et lammeskind. Selve gyngestolen har sandsynligvis fin tekstur, men lammeskindets store og grovere tekstur bryder med dette og kan skabe en følelse af indbydende hygge i stuen

Farven af møblerne i det skandinaviske hjem er typisk neutrale og kommer i nuancer af hvid, sort, brun og grå. Især hvid er en populær farve, som får hjemmet til at fremstå lettere og lysere. Med fordel kan man blande de sorte, brune, grå og hvide farver for at skabe et stilrent, afslappende og beroligende interiør. I en traditionel skandinavisk stue er væggene også malet hvide eller i hvide nuancer uanset om der er tale om tapet eller bjælker.

Det skandinaviske hjem kommer med smukke trægulve

Det traditionelle gulv i det skandinavisk interiør er fremstillet af træ. For det meste er trægulvet i naturfarve eller det er lakeret hvidligt, så man stadig kan se træet struktur og tekstur under lakken. Træ er et fantastisk materiale at bruge til gulve, fordi det er et materiale, som tager sig varmt, indbydende og naturligt ud. Især gulve i lyse nuancer kan få stuen eller køkkenet til at se mere rummeligt ud.

Trægulv i det skandinaviske hjemI mange nordiske hjem er gulvplanker af fyrretræ eller bøgetræ det naturlige valg, hvilket til dels skyldes, at disse træsorter er udbredt over hele Norden. Fyrretræ er et forholdsvist blødt træ og er derfor ideelt til soveværelset eller stuen, hvor man ikke forventer stor slitage på gulvet. Bøgetræ og ask er hårdere træsorter, og er smukke til alle hjemmets rum. Samtidig skaber denne type gulve et luftigt og stilrent rum. Hvis du ønsker at opnå en “rigtig” skandinavisk indretning i dit hjem, så er et trægulv i lyse nuancer et must.

For at fuldende indretningen af stuen i den skandinaviske stil og skabe prikken over i’et, kan du købe friske blomster til at stå i din Alvar Aalto vase på stuebordet og spisebordet samt grønne planter til at stå i hjørnet i hjørnet af stuen. – Det er nemt at finde et stort udvalg af passende planter hos blomsterhandleren. Du kan overveje tulipaner og liljer i matchende farver. Blomster ser ikke kun smukke ud i hjemmet, men de dufter jo også skønt!

Skabe og hylder til at holde din ting organiseret og din stue afryddet

Vitrineskab til den skandinaviske stueEfter at alle disse råd foroven nu er givet, og du forhåbentligt har ladet dig inspirere og fulgt nogle af dem, så ligner dit hjem lidt mere drømmestuen fra boligmagasinet! Men hvad gør du med alle dine ting, som du har måtte pakke væk eller omorganisere, for at dit hjem kan opnå det luftige og minimalistiske udtryk? Du har jo stadig brug for noget skabsplads, hvor du kan gemme alle de ting væk, som du bruger mindre ofte.

Et vigtigt særtræk ved den skandinaviske indretning er, at den sikrer, at rummene er udnyttet optimalt, og at der ikke fremstår uorganiseret rod. Opbevaringen kan ske i vitrineskabe, på reoler, stigereoler og hylder. Skabspladsen holder stuen rummelig og gør den visuelt beroligende og luftig.

Man kan få mange smukke og passende skabe fra IKEA, ILVA og mange andre møbelhuse. Derudover kan man gennem det danske møbelfirma Montana få “skræddersyet” sit eget skab i et bredt udvalg af farver, så man altid kan få lige netop det skab, som passer allerbedst ind i indretningen.

“Mindre er mere” er et passende udtryk for, hvad skandinavisk interiørdesign handler om.

Læs mere her:

Apartmenttherapy.com (på engelsk)

Decorilla.com (på engelsk)

Om trægulve – på dansk, fra Garant.nu

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *